Så kom vejledningerne til IKT bekendtgørelserne:

14. april 2013 in Aftaleformer, Arbejdsmetoder, Bygherren, Digital aflevering, Drift og vedligehold, Informationshåndtering, Kommunikation, Kvalitetssikring/-kontrol, Mængder/pris, Proces/tid, Projekteringsmetodikker, Samarbejdsformer, Simulering, Videndeling, Værktøjer

Henholdsvis den 08. 04. 13 og den 09. 04. 2013, kom vejledningerne til de nye IKT bekendtgørelser.

Formålet med bygherrekravene er fra ministeriernes side, et ønske om at fremme IKT-anvendelsen i byggeriet gennem ensartede krav fra de offentlige bygherrer.

Disse krav er søgt harmoniseret, så byggeriets aktører kan få værditilvæksten ved anvendelsen af IKT i byggeriet og få værdi af IKT-investeringerne gennem standardisering og genbrug af data.

Som en hjælp til optimal anvendelse af de nye IKT bekendtgørelser, der blev offentliggjort primo februar 2013 og som trådte i kraft den 01. april 2013, har Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nu udgivet vejledningerne til IKT bekendtgørelserne.

Vejledning:

Til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri – 08. april 2013 (BEK nr. 118 af 06/02/2013 om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri)

http://bygningsstyrelsen.dk/offentligt-byggeri/det-digitale-byggeri-ikt/vejledning-til-ikt-bekendtgorelsen

Udgiver: Bygningsstyrelsen

Vejledning:

Til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri – 09. april 2013 (BEK nr. 119 af 07/02/2013 om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri)

http://mbbl.dk/publikationer/informations-og-kommunikationsteknologi-i-alment-byggeri

Udgiver: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

 

Bygherrer og dennes leverandører, kan – inden for bekendtgørelsens rammer – vælge andre løsninger, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt.

Bekendtgørelsens krav er alene minimumskrav og skal opfyldes af byggeriets aktører, ved at bygherren sikrer at bekendtgørelserne krav opfyldes.

Bygherrekravene sikres ved at bygherren gennem sit udbud forpligter sine leverandører til at opfylde bygherrekravene og de specifikationer som bygherren angiver sit udbudsgrundlag.

Løsningerne og arbejdsmetoderne i vejledningerne er netop kun vejledende, og bekendtgørelsernes krav kan gennemføres med andre og mere effektive indsatse, end dem, der er angivet i vejledningen.

 

Hjortshøj, den 14. april 2013

Christian Bolding

Paradigmeskiftet og de nye IKT bekendtgørelser:

2. april 2013 in Aftaleformer, Arbejdsmetoder, Bygherren, Digital aflevering, Drift og vedligehold, Informationshåndtering, Kommunikation, Kvalitetssikring/-kontrol, Mængder/pris, Organisation, Proces/tid, Projekteringsmetodikker, Samarbejdsformer, Simulering, Standarder/anvisninger, Videndeling, Værktøjer

Lidt historik:

Primo juni 2012 blev der udsendt en høringsudgave af IKT bekendtgørelserne og det blev oplyst at ikrafttræden var medio september 2012, senere blev det oplyst, i flere faglige medier, at ikrafttrædelses-datoen var 01. 01. 2013.

Op mod julen 2012 var spændingen derfor stor og en del (herunder undertegnede) blev lidt forvirrede, da vi gik ind i det nye år uden at bekendtgørelserne var offentliggjort.

Men så blev spændingen udløst!

Lørdag den 09.februar 2013 blev IKT bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri offentliggjort, med ikrafttræden pr. 01. april 2013.

 

Hvor finder man de nye IKT bekendtgørelser:

Du kan finde bekendtgørelserne på følgende sider:

-          Lovtidende

-          bips

-          BIM Aarhus´ hjemmeside

-          www.openbimforum.dk

Bekendtgørelserne er også at finde på Retsinformation i et WEB format:

  1. Offentligt byggeri

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145421

  1. Alment byggeri

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144517

 

Kommentarer til de nye IKT bekendtgørelser:

Var de så værd at vente på, disse nye IKT bekendtgørelser?

De adskiller sig fra langt de fleste bekendtgørelser, ved at være enklere formulerede og skrevet i et sprog der er mere teknisk betonet end juridisk betonet.

Det er tydeligt, at høringssvarene har været overvejet og er medtaget, helt eller delvist, i den endelige udgave af bekendtgørelserne.

Kravene i de nye IKT bekendtgørelser er meget omfattende og vil forandre rigtig meget i planlægningen, projekteringen, koordineringen, udførelsen og driften af meget store dele af det offentlige og almene byggeri.

På længere sigt vil alle involverede i byggeriet blive påvirket af de nye IKT bekendtgørelser, men på kort sigt vil det være følgende, der bliver påvirket:

-          Bygherrerne (ikke de private bygherrer)

-          Rådgiverne

-          Entreprenørerne

-          Byggematerialeleverandørerne

Men allerførst vil de offentlige og almene bygherrer blive påvirket af de nye IKT bekendtgørelse, fordi der i bekendtgørelserne er angivet 8 krav, rettet direkte mod bygherrerne – derfor er kravene også allerede døbt ”de 8 bygherrekrav”.

I bekendtgørelserne er § 3 til og med § 11, helt ens – hvilket er en stor forenkling for brugen og forståelsen af bekendtgørelserne, da det er de paragraffer der indeholder de krav som bygherren skal sikre bliver opfyldt af øvrige parter i byggesagen.

Bekendtgørelserne anvendelsesområde er angivet i § 1 og § 2 – disse er desværre ikke ens og man skal derfor være meget opmærksomme på forskellene, i anvendelsesområderne.

For hvilke byggerier er de nye IKT bekendtgørelser gældende? – Hvilke tærskelværdier?

  • Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri:
    • Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri, samt anlæg knyttet hertil
    • Staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover
    • Region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover
  • Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri:
    • Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri og renovering af byggeri, samt anlæg knyttet hertil
    • Byggerier med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover
  • Bagvedliggende lovgivning:
    • Lov om offentlig byggevirksomhed – LOV nr. 623 af 14/06/2011, Økonomi- og Erhvervsministeriet
    • Lovbekendtgørelse om Almenboligloven – LBK nr. 884 af 10/08/2011, Socialministeriet
    • Tilbudslovgivningen og EU´ udbudsregler, er også gældende

De nærmere detaljer angående anvendelsesområde af de nye IKT bekendtgørelser, kan læses i § 1 og § 2,    i selve bekendtgørelsesteksten.

Overblik over IKT bekendtgørelsernes  anvendelsesområde:

                     Type                       ByggearbejdeTærskelværdi     Nybyggeri Tilbygning Ombygning Renovering Vedligehold Projekt-konkurrencer Anlæg knyttettil byggearbejdet Bemærkninger:
Offentligt byggeri:
Statsligt byggeri= / >5 mio. kr. (ekskl. moms.)

X

X

X

X

X

-

X

P-konkurrenceOmfattes af § 6
Statsstøttet byggeri= / >5 mio. kr. (ekskl. moms.)

X

X

X

X

X

-

X

P-konkurrenceOmfattes af § 6
Kommunalt byggeriRegionalt Byggeri= / >20 mio. kr. (ekskl. moms.)

X

X

X

X

X

-

X

P-konkurrenceOmfattes af § 6
Kommunalt støttet byggeri – >50%Regionalt støttet byggeri – >50%= / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.)

X

X

X

X

X

-

X

P-konkurrenceOmfattes af § 6
Alment Byggeri:
Alment byggerialmen boligorganisation, en kommune   eller region er bygherre= / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.)

X

X

X

X

-

X

X

P-konkurrencei f. m. nævnte byggearbejder

 

Det er altså ikke de samme slags byggearbejder, som de 2 bekendtgørelser er gældende for.

 

Bygherrekravene som skal opfyldes i de byggerier der overskrider tærskelværdierne:

IKT-koordinering (se BIM Manager)

  • Koordinering af anvendelsen af IKT gennem byggesagen (BIM Manager) m.m.

Håndtering af digitale byggeobjekter (se IKT Aftale) (se www.bygherrebim.dk) (se     Dokumenthåndtering)

  • Navngivning, strukturering og klassificering af relevante og definerede informationer i byggeriets objekter m.m.

Digital kommunikation og projektweb mv.(se Platform) (se ProjektWeb) (se MetaData)

  • Digital kommunikation og arkivering, der sikrer overførsel af informationer til andre systemer m.m.

Anvendelse af digitale bygningsmodeller (se IFC)(se Internationalt / Nationalt)(se Høringsudgave)

  • Objektbaserede fagmodeller og fællesmodel i IFC, egnet til simulering, kollisionskontrol, mængde udtag m.m.

Digitalt udbud og tilbud (se Digitalt Udbud & Tilbud) (se Bygningsmodel)

  • Udbudsmaterialet skal kunne anvendes digitalt af tilbudsgiverne og tilbud skal kunne afgives digitalt m.m.

Udbud med mængder (se 4 D) (se 5D)(se BMF) (se www.bygherrebim.dk)

  • Digitale tilbudslister og digital objektbaseret IFC bygningsmodel, med læsbare mængder m.m.

Digital leverance ved byggeriets aflevering (se www.bygherrebim.dk) (se Digital Aflevering)

  • Aflevering af relevante driftsinformationer og en objektbaseret IFC bygningsmodel (driftsmodel) m.m.

Digital mangelinformation (se Digitale Mangellister)

  • Registrering af mangler i digitale mangellister baseret på digitale byggeobjekter m.m.

De links der er indsat i oversigten, er til dele af det baggrundsmateriale, som relaterer sig til de enkelte krav.

Baggrundsmaterialet er ret omfattende, men man får en godt overblik ved at gennemgå dette materiale.

Mange af kravene er baseret på viden og kompetencer, der er rimelig velkendt i branchen, mens andre af kravene vil være en ganske stor udfordring såvel videns- som kompetencemæssigt, for rigtig mange af byggesektorens aktører.

De 3 største udfordringer kan muligvis blive:

IKT koordineringen i hele byggesagens forløb og mellem alle byggeriets parter – tværfagligheden er her den store udfordring sammen med det komplette overblik over det informations- og kommunikationsmæssige forløb

  • De gode gamle projekteringsleder discipliner, er ikke længere nok, de skal suppleres med nødvendig viden om de nye metoder og processer

Aflevering og udveksling af digitale fagmodeller og fællesmodeller, baseret på bygningsobjekter og i IFC udvekslingsformatet – det er et spørgsmål hvor parat dele af branchen er til opfyldelse af dette krav

  • Udveksling af modeldata uden væsentlige datatab, har indtil nu været en udfordring for mange brugere af modelleringsværktøjerne

Tilstrækkelige generiske og proprietære bygningsobjekter – hvilket kræver et stort udviklingsarbejde af især byggematerialeleverandørerne, men også af byggeriets organisationer

  • Det er mere en ærgerligt, at vi i DK ikke er kommet så langt med udvikling af både generiske byggeobjekter og proprietære byggeobjekter, som i de lande vi gerne sammenligner os med.
  • Den fulde værdi af modelleringsværktøjerne, får vi først når der er et tilstrækkeligt stort omfang af valide byggeobjekter, til anvendelse i modelleringsarbejdet

Men der er mange andre udfordringer og hvis man ser med en smule realisme på disse, forekommer det at være en komplet paradigmeskifte vi står overfor og ikke blot en smule justering af hidtidig praksis, med nogle nye teknologiske værktøjer som udgangspunkt.

Det syntes således muligt, at de krav der er formuleret i bekendtgørelserne vil ændre massivt på følgende:

Vores aftaler om ydelser i forbindelse med byggesager

  • Det har vist sig at IKT aftalerne er meget vanskelige at få tilstrækkelige entydige i starten af processen – hidtidige IKT specifikationer er p.t. under ændring

Den måde vi samarbejder på og på vore samarbejdsrelationer

  • Hvis man anvender de nye komplekse BIM værktøjer med samarbejdsrelationer som kendt fra den traditionelle projektering, får man ikke nogen stor værdi ud af bestræbelserne

Vores arbejdsmetoder og vores arbejdsrutiner i virksomhederne

  • De arbejdsmetoder der hidtil har været anvendt, har ikke været baseret på en avanceret metode og proces understøttet af teknologisk avancerede værktøjer – arbejdsrutinerne har været nogenlunde de samme i årtier

Anvendelsen af helt nye standarder for vort arbejde i byggesagerne

  • Der er en helt række nye branchestandarder på vej, som supplement til de få nye standarder der er udviklet og offentliggjort

En ændring af vores kommunikation i forbindelse med byggesager

  • Der vil være brug for en projektweb løsning, der både er en kommunikationsplatform, en arbejdsplatform og en dokumentationsplatform (en velstruktureret arkiv)

Anvendelse af mere teknologisk udfordrende værktøjer, end de værktøjer vi har anvendt i den seneste årrække

  • Modelleringsværktøjer der kan anvendes i alle informationsniveauer, fra den kreative udformning af byggeriet til driften af det færdige byggeri

En anden form for vidensdeling, hvilket måske kræver ændring af lovgivningen om ophavsret

  • Som vidensdelingen og informationsdelingen udvikler sig, er det tydeligt at den nuværende lovgivning om ophavsret ikke tager højde for udviklingen, men er fast forankret i en 20-25 år gammel informationsteknologi – der er således mulighed for, at komme på ”kant med loven”, blot ved at opføre sig digital optimalt.

Selv om de nye IKT bekendtgørelser er overskuelige og forholdsvis enkelt formuleret, er der helt sikkert muligheder for fortolkning – og der vil blive fortolket på kravteksten, fra alle byggeriets parter.

I skrivende stund (påsken 2013), er der endnu ikke offentliggjort vejledninger til bekendtgørelserne, disse vejledninger vil være muligheden for at udfolde bekendtgørelsernes tekst på afklarende vis, samt angive mulige konkrete muligheder for overholdelse af de 8 bygherrekrav.

I IKT bekendtgørelserne står der ikke noget om mulig straf, hvis man ikke overholder dem.

Men de er jo retsregler og skal derfor overholdes – den bagvedliggende lovgivning angiver ganske svage muligheder for straf, men man kan dog ikke betragte bekendtgørelserne som behæftet med tunge sanktionsmuligheder.

Men de bygherrer der ikke sikrer sig, at de øvrige parter i byggeriet overholder de 8 bygherrekrav, straffer måske sig selv, ved ikke at udnytte den værditilvækst der ligger i bekendtgørelserne og det er måske den største straf.

Udfordringerne er helt sikkert store, men lad os komme i gang – både med at anvende de nye IKT bekendtgørelser, men ikke mindst med at færdigudvikle nye aftaleformer, nye samarbejdsformer, nye arbejdsmetoder, nye standarder, nye kommunikationsmuligheder, nye tværfaglige værktøjer og nye muligheder for vidensdeling – og ikke mindst, udviklingen af en tilstrækkeligt antal bygningsopjekter.

Men det tager tid, i USA har man arbejdet med at implementere BIM i et par årtier og de er da langt fra færdige endnu.

 

Konklusion:

Set på kort sigt er der ganske mange store udfordringer, som selvsagt vil give betydeligt ”hovedbrud” for mange parter i byggeriet.

Men!! – set på langt sigt, er denne udfordring en af de ganske få udfordringer, der kan udvikle såvel byggeriets kvalitet som produktivitet, således at byggeriet fremstår som en sektor der er ligeværdig med samfundets øvrige sektorer.

Det er ikke første gang, man prøver at foretage paradigmemæssige skift i byggesektoren, men det er første gang man satser på et så omfattende paradigmeskifte og som vi ved fra udviklingen i udlandet, vil ændre på det meste i byggesektoren.

Det er meget vigtigt at vi er bevidst om hvordan vi gennemfører paradigmeskiftet.

Hvis det kommer til at foregå som i USA, vil det medføre en voldsom brancheglidning, som måske umotiveret også kan komme til at skade byggesektoren.

Måske kan det betale sig for os, at se på de lande som i disse år er ved at gennemføre paradigmeskiftet uden at det medfører væsentlig glidning i branchens struktur.

Her er England et at de lande, der prøver at gennemføre et paradigmeskifte, uden at berøre branchens struktur i væsentlig grad.

Nærværende kommentarer, til de nye IKT bekendtgørelser, skal ikke fremstå som en særlig komplet række kommentarer, der vil være mange flere væsentlige udfordringer i paradigmeskiftet, end de yderst få, der er gennemgået he

 

Hvad har BIM Aarhus gjort for at udbrede budskabbet om de nye IKT betendtgørelser:

Den 13. marts 2013 havde BIM Aarhus et netværksmøde med de nye IKT bekendtgørelser som emne, netværksmødet var godt besøgt med 93 deltagere og med en af bekendtgørelsernes medforfattere, Peter Hauch, som indlægsholder og med et fagligt panel med spidskompetente fagfolk som deltagere.

Se omtalen af IKT netværksmødet på www.bimaarhus.dk

Spørgsmål og kommentarer er meget velkommen og kan rettes til undertegnede, på mobil 50 99 48 15 eller på mail christianbolding@christianbolding.dk

Hvis man ønsker at andre får glæde af eventuelle kommentarer, er disse velkomne på www.bimaarhus.dk eller på www.openbimforum.dk

 

Hjortshøj, den 02. 04. 2013

Arkitekt / Byggeøkonom

Christian Bolding

 

Er den udbredte værdikæde drøm eller virkelighed?

11. marts 2013 in Arbejdsmetoder, Drift og vedligehold, Informationshåndtering, Kommunikation, Proces/tid, Projekteringsmetodikker, Samarbejdsformer, Simulering, Videndeling

BIM er i dag traditionel projektløsning i nye værktøjer

Den berømte værdikæde, de forkromede diagrammer og den bærende platform omkring værdiskabelse i byggeriets værdikæde, står stille i et dødvande mellem manglende ambitioner og kompetencer i forsknings- og uddannelses miljøerne og et unuanceret fokus på software løsninger og teknisk kompetencer, i byggeriets virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Manglende forståelse af værdikæden, manglende kompetencer i og forståelse af koncepter, samt manglende strategisk engagement i byggeriets virksomheder gør at de store besparelser og potentialer endnu ikke er realiseret i en grad der virkeligt rykker.

Det er som om BIM og digitaliseringen har mistet pusten, i en venten på ny digital infrastruktur og fælles standarder; der i bedste tilfælde ikke er klar før udgangen af 2014.

BIM og digitalt byggeri er blevet en ”krigserklæring”, hvor bygherren vil have hele pakken uden helt at vide hvad de beder om, rådgiverbranchen der har været de første til at adoptere den digitale udvikling, er klemt i en udvikling, der kræver store investeringer i tekniske løsninger og kompetencer; mens entreprenøren omsider er ved at komme på banen for at realisere besparelser og visualiseringer, der kan fremme deres bestræbelser på at få nye kunder i et stadigt mere konkurrencepræget marked.

Status er, at BIM og digitalisering efterhånden har nået et modenhedsniveau, hvor de enkelte virksomheder kan skabe tegninger baseret på 3D modeller og enkelte udføre mere eller mindre vellykkede mængdeudtræk, kollisions- og konsistenskontroller, af de skabte fag- og fælles modeller.

Bygherren der har set lyset i forhold til anvendelse af digitale bygningsmodeller til FM og driftsprocesser, er ved at falde over hinanden for at stille yderligere krav til byggeriets rådgivere, for at få fat på de mange millioner i besparelser, som lovet i Cowi rapporten (fra 2009).

Men hvordan kommer vi videre og hvordan skabes de positive synergi´er imellem forskning, uddannelse og virksomheder, der skal bane vejen for en samlet og velfungerende byggebranche, med færre fejl og mangler, større eksport og produktivitet?

Vi står overfor en meget differentieret situation, hvor BIM og digitalisering for nogen, er den konkrete virkelighed og for andre blot en vision der ligger langt ude i fremtiden.

Det er centralt at skabe det sammenhængende fundament, der skal være innovationsmotoren i en styrket og måske helt anderledes byggebranche, end vi ser i dag.

Vi har brug for at tage det næste skridt og få implementeret de fordele der er åbenbare og giver mere produktive virksomheder, gennem et mere nuanceret og strategiske fokus på innovation, udvikling og implementering af BIM og digitalisering, gennem et styrket fokus på procesinnovation, ydelser og helhedsorienterede kompetencer.

Hvis der skal være værdi i byggeriets værdikæde med BIM og digitalt byggeri kræver det, at vi ikke bare kan arbejde med 3D modeller til visualisering og tegninger, men at emner som energi- og miljø, statik, brugerinddragelse, produktionsplanlægning og udførelsesprocesser kan optimeres og sættes i spil i effektive projektmodeller og samarbejdskonstellationer i en samlet værdikæde; der er vi ikke i dag.

Den 11. 03 2013

Asbjørn Levring, Senior konsulent

Center for bæredygtigt byggeri, Teknologisk Institut

De nye IKT bekendtgørelser:

12. februar 2013 in Aftaleformer, Arbejdsmetoder, Brugerinvolvering, Byggejura, Bygherren, Digital aflevering, Drift og vedligehold, Informationshåndtering, Kommunikation, Kvalitetssikring/-kontrol, Mængder/pris, Organisation, Proces/tid, Projekteringsmetodikker, Samarbejdsformer, Simulering, Standarder/anvisninger, Videndeling

De nye IKT bekendtgørelser:

Lørdag den 09.februar 2013 blev IKT bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri offentliggjort, med ikrafttræden pr. 01. april 2013.

Bekendtgørelserne er kommenteret nedenfor og kan ses i flere enslydende digitale udgaver herunder:

1.

De helt officielle bekendtgørelser som de er udgivet i Lovtidende:

a. Offentligt byggeri

BEK_118_IKT_OFFENTLIGT_byggeri_06-02-13_LovtidendeA

b. Alment byggeri

BEK_119_IKT_ALMENT_byggeri_07-02-13_LovtidendeA

2.

Bekendtgørelserne er også at finde på Retsinformation i et WEB format:

a. Offentligt byggeri

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145421

b. Alment byggeri

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144517

3.

Bekendtgørelserne i en uofficiel udgave – i et mere grafisk neutralt PDF format:

a. Offentligt byggeri

BEK_118_IKT_OFFENTLIGT_byggeri_06-02-13

b. Alment byggeri

BEK_119_IKT_ALMENT_byggeri_07-02-13

4.

Bekendtgørelserne i en uofficiel udgave – i et åbent WORD format, der kan bruges af de der skal kopiere sekvenser af teksten ind i egne dokumenter:

a. Offentligt byggeri

BEK_118_IKT_OFFENTLIGT_byggeri_06-02-13

b. Alment byggeri

BEK_119_IKT_ALMENT_byggeri_07-02-13

Vejledningerne til de nye bekendtgørelser er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt, men det sker formentlig i nærmeste fremtid.

 

Kommentarer til de nye IKT bekendtgørelser:

Det var ikke uden en vis optimisme, at jeg bemærkede det officielle Danmark brugte weekenden på at udsende de nye regler til landets byggesektor, det tyder på en vilje til at få igangsat den forandringsproces der ligger foran os alle.

Undertegnede har været en af de personer, der har ventet allermest utålmodigt efter at læse de nye bekendtgørelser, så derfor var det ikke uden en form for nervøs spænding, at jeg kastede mig over læsningen.

Var de så værd at vente på, disse spritnye bekendtgørelser?

Ja!!

De adskiller sig fra langt de fleste af de bekendtgørelser jeg tidligere har læst, ved at være velformulerede og skrevet i et sprog som jeg synes er let tilgængeligt, derudover er det tydeligt for mig at de høringssvar, som jeg har kendskab til, er overvejet og helt eller delvist medtaget i den endelige udgave af bekendtgørelserne – og det må jo siges at være en god start på anvendelsen af de omfattende bekendtgørelser.

Så kort og godt, omfatter jeg de nye bekendtgørelser med positiv optimisme.

Når det er sagt og jeg tager mine mere realistiske briller på, syntes jeg det er klart, at de krav der er formuleret i bekendtgørelserne vil ændre massivt på følgende:

-          Vores aftaler om ydelser i forbindelse med byggesager

-          Den måde vi samarbejder på og på vore samarbejdsrelationer

-          Vores arbejdsmetoder og vores arbejdsrutiner i virksomhederne

-          Anvendelsen af helt nye standarder for vort arbejde i byggesagerne

-          En ændring af vores kommunikation i forbindelse med byggesager

-          Anvendelse af mere teknologisk udfordrende værktøjer, end de værktøjer vi har anvendt i den seneste årrække

-          En anden form for vidensdeling, hvilket måske kræver ændring af lovgivningen om ophavsret

Udfordringerne er helt sikkert store, men lad os tage arbejdstøjet på og komme i gang.

Det er den slags politikkere siger, når de ikke kan finde på andet – men jeg mener det!

Lad os så komme i gang!!

P.S.:

I IKT bekendtgørelserne står der ikke noget om mulig straf, hvis man ikke overholder dem.

Men de er jo retsregler og skal selvfølgelig overholdes - bygherrene som bekendtgørelserne er rettet imod, skal overholde dem (det er helt klart), men det værste for bygherren er ikke straf i lovmæssigt forstand, ved at fx offentlige kontrolmyndigheder går ind i sagen; men mere den uheldige omstændighed, at han ved ikke at overholde kravene i IKT bekendtgørelserne går glip af en produktivitetsgevinst – bygherren straffer måske sig selv, ved ikke at udnytte de rationelle muligheder der ligger i bekendtgørelserne og det er måske meget værre end bøder og andre straffe – så kan vi jo tænke lidt over det!

Hjortshøj, den 12.02.2013

Christian Bolding

BIM Software – Freeware / IFC kompatible – 2012:

8. januar 2013 in Brugerinvolvering, Kommunikation, Simulering, Videndeling, Værktøjer

Mange efterspørger et overblik over nogle ret basale oplysninger:

- Er der nogle gratis BIM programmer?

- Er der nogle gratis model viewere?

- Hvilke filformater findes der og hvor kan de anvendes?

- Hvilke programmer og applikationer kan udveksle data med IFC?

Det har bl. a. bips og buildingSMART undersøgt, derfor har jeg i nærværende skrift medtaget nogle af deres oplysninger og kommenteret disse oplyninger ud fra egne opfattelser og erfaringer – Se nedenstående:

BIM gratisprogrammer:

Nedenstående oversigter er delvis baseret på de undersøgelser som bips har udført og udgivet og delvis baseret på de undersøgelser som organisationen buildingSmart, har udført og udgivet.

Gratis ”BIM” programmer – Oversigt:                                                        kilde: bips

Programmer 3d-visning Walkthrough Udvælgelse  og fremhævning Formater Annotering og    Opmåling Sprog
Floorplanner X X ENG, SWE, GER, POL m.fl.
Homestyler X dwf, rvt, jpg X ENG, ESP m.fl.
Project Vasari X   X rvt, dwg, skp, dgn, gbXML, dxf   m.fl.   ENG
Sweethome3D X X pdf, obj, svg, sh3d X ENG, SWE, GER, FRA m.fl.
Trimble SketchUp X X X dae, kmz, skp X ENG

Kommentarer:

Floorplanner, Homestyler og Sweethome 3D er indretningsprogrammer, der er så langt fra BIM at man faktisk kan sige at det er simple 3D programmer.

At anvende disse programmer med en tro på at man arbejder med BIM er kun at narre sig selv fagligt.

Vasari er et rigtig godt værktøj i de allerførste informationsniveauer – planlægning og koncept (kreation)ende – er markeret i ovenstående oversigt.

Det er af afgørende betydning for anvendelsen, at værktøjet ikke kan udveksle formater i IFC udvekslingsformatet, man er afhængig af Autodest platformens format.

SketchUp er et kreativt og godt værktøj i de første informationsniveauer, hvor det er formgivningen og funktionaliteten, der har fokus – programmet er intuitiv og forholdsvis let at lære – er markeret i ovenstående oversigt. Programmet findes i en professionel udgave, som koster penge, men også indeholder langt flere muligheder.

Aktualiteten af skitseringsværktøjet er ikke længere så stor, da nogle af de ”rigtige” modellerings-værktøjer har en skitseringsfacilitet der teknologisk ligner SketchUp værktøjet.

Det er af afgørende betydning for anvendelsen, at værktøjet ikke kan udveksle formater i IFC udvekslingsformatet, man er afhængig af Trimple platformens format.

Ingen af ovennævnte gratisværktøjer har mulighed for at udveksle i generiske formater, men holder sig til proprietære formater, hvilket er en stor mangel i forhold udveksling af data og en alvorlig begrænsning af programmerne.

Gratis BIM viewere – Oversigt:                                                                    kilde: bips

Programmer 3d-visning Walkthrough Udvælgelse og fremhævning Formater Sprog Samling af modeller
Adobe Acrobat Pro   Extended X   X pdf, step, vrml, dwg, dwf, dgn ENG X
Autodesk Design Review X dwf, dwfx,   dgn, pdf, dxf, dwg ENG
Autodesk DWG TrueView X dwg, dwf ENG
Autodesk Navisworks Freedom X X X dwf, nwd ENG
AutoVue 3D Professional   Advanced X X dwg, dwf,   dgn, ifc ENG
Bentley View X X dwg, dgn ENG
BIMserver.org /   BIMsurfer.org X X cobie, citygmlL, geobim, collada, kml, ifc ENG
BIMshare X     ifc ENG
BIMx X X X ENG
DDS CAD-Viewer X   X ifc, dwg,   dxf ENG
FZK-Viewer X X X ifc, vrml ENG
Ifc Engine Viewer X   X ifc ENG
IfcStoreyView X X vrml. kml ENG
IfcWalkThrough X X ENG
MYRIAD 3D Reader X X dwf, stl,   vrml ENG
Octaga Modeller 2.1 X X X ifc, vrml ENG X
Solibri Model Viewer X X X ifc, smc ENG X
Tekla BIMSight X   X ifc, dwg,   xml ENG X

Kommentarer:

En modelviewer er ikke et modelleringsværktøj men en fremviser, der kan vise den model man ønsker at se på, uden at man behøver at anvende et kompliceret modelleringsværktøj.

Modelviewerne er betydelig lettere at anvende end selve modelleringsværktøjet og der er heller ikke muligt at ”arbejde” med modellerne i disse fremvisere.

De BIM modelviewere der er markeret i ovenstående oversigt, kan fremvise en model i IFC format og er derfor de mest interessante fremviserværktøjer, hvis man arbejder i et platform-neutralt samarbejdsmiljø.

De ikke markerede model viewere kan anvendes når der skal fremvises en model med et af de proprietære filformater.

Modelvieweren der er markeret med kursiv er en udvidet udgave af Adobes kendte Acrobat Reader og den understøtter IFC (selv om det ikke er nævnt i oversigten) .

Ifølge organisationen buildingSmart er der en konverter til det professionelle program Adobe Acrobat X og XI, som sætter dette program til at fremvise modeller i IFC format – se nedenstående IFC oversigt.

Filformater:

Filformat – Generisk:

Af de generiske (softwareneutrale) filformater er IFC (Industry Foundation Classes) det eneste internationalt anerkendte neutrale udvekslingsformat for objektbaserede modeldata.

Et generisk filformat gør det muligt at udveksle modeldata mellem forskellige proprietære softwaresystemer. Nyeste version ”IFC4”, blev endelig frigivet ultimo 2012.og vil forhåbentlig blive implemteret i modelleringsprogrammerne i løbet af 1½-2 år – det vil formentlig betyde en lettere udveksling af data mellem forskellige platforme.

IFC-formatet:

Anvendelsen af IFC kan sikre, at projektets parter ikke skal anvende forskellige dataudvekslingsformater og kan forhindre betydende tab af data.

Rent teknisk er IFC (Industry Foundation Classes) en specifikation af en datastruktur for, hvordan enhver type information om enhver del af et byggeri, kan repræsenteres digitalt.

IFC strukturen opdeler byggeriets objekter i forskellige ”klasser” (ifcSpace, ifcWall, ifcWindow etc).

Strukturen er ikke en egentlig klassifikation, men en række forskellige klasser der med definerede sammenhænge kobles i et netværk af indbyrdes relationer. Relationerne omfatter både de fysiske objekter (vægge, vinduer, ventilationsføringer etc) og de komplementære mængder (fx de funktionsrum, som væggene indeslutter). Disse relationer kan tilknyttes egenskaber.

IFC strukturen definerer også de forskellige processer, hvori de enkelte data kan indgå.

Nogle modelleringsværktøjer / applikationer har en oversætter fra/til IFC, indbygget i deres import/eksport-funktion – andre har en mulighed for en add-on løsning, hvor oversætteren er en selvstændig funktion i værktøjet / applikationen. Se nedenfor.

Filformater – Proprietære:

Antallet af proprietære filformater er enormt, og det vil ikke være til ret stor gavn at udarbejde en udtømmende oversigt over disse (patenterede) formater.

Nedenstående liste omfatter de primære proprietære filformater, som de mest udbredte programmer og applikationer og anvender.                                kilde: bips

Filformat Leverandør Applikation Kommentar
DB1 Tekla Tekla Structures
DGN Bentley Microstation
DWF,DWFX Autodesk Udvekslingsformat
DWG Autodesk AutoCAD,Architectural Desktop
DXF Autodesk AutoCAD 2D-udvekslingsformat
FRM Pro Engineer Pro Engineer
KML,KMZ Keyhole Markup Languagebruges bl.a. af Google Earth
PAR Siemens SolidEdge
PLN Graphisoft ArchiCAD
RVT Autodesk Revit

Der vil være omfattende vanskeligheder ved dataudveklinger mellem proprietære filformater og med væsentlige datatab til følge, derfor betragtes kun en dataudveksling indenfor det generiske filformat som en realistisk mulighed.

All Applications – selected by buildingSMART International Ltd.

by Kjetil Espedokken— last modified Nov 10, 2011

This is a list of all software applications/utilities in the IFC-Compatible Implementations Database. These applications /utilities are purported, by their developers, to provide IFC import and/or export functionality. The intent of the database is to track all such applications/utilities, providing an official, centralized resource for the public and development community interested in IFC. The buildingSMART ISG is responsible for the creation and maintenance of this database, but due to the fluid nature of software development and the volatility of the AEC industry, it is possible that information will be outdated, at times.

Name Vendor Type
3D PDF Converter (for Adobe Acrobat X) Tetra 4D modelviewer
4M FineELEC 4M SA buildingservices
4M FineHVAC 4M SA buildingservices
4M FineSANI 4M SA buildingservices
4M IDEA Architecture 4M SA architectural
4M STRAD 4M SA structural
ACTIVe3D Build Server GROUPE ARCHIMEN dataserver
ACTIVe3D Facility   Server GROUPE ARCHIMEN facilitymanagement
AEC3 BimServices AEC3 other
ActiveFacility ActiveFacility dataserver
Advance Concrete GRAITEC SA structural
Advance Design GRAITEC SA structural
Advance Steel GRAITEC SA structural
Allplan Architecture Nemetschek Deutschland   GmbH architectural
Allplan Engineering Nemetschek Deutschland GmbH structural
ArcGIS Desktop Esri geographicinformationsystem
ArchiCAD GRAPHISOFT architectural
ArtrA Field BIM & Life Cycle Management ARTRA BIMProducts Ltd facilitymanagement
AutoBid SheetMetal QuickPen constructionmanagement
AutoCAD Architecture Autodesk, Inc. architectural
AutoCAD MEP Autodesk, Inc. buildingservices
AutoVue 3D Professional   Advanced Oracle modelviewer
AxisVM InterCAD Kft. structural
BIM Collaboration Hub Eurostep Group AS dataserver
BIMProject evolution AceCad Software Ltd. constructionmanagement
BIMReview evolution AceCad Software Ltd. modelviewer
BIMserver BIMserver.org dataserver
BIMsurfer WebGL viewer BIMsurfer.org other
BSPro Granlund developmenttools
Benchmark ITI International   Training Institute buildingservices
Bentley Architecture   V8i Bentley Systems, Inc. architectural
Bentley Building Electrical Systems V8i Bentley Systems, Inc. buildingservices
Bentley Building Mechanical Systems V8i Bentley Systems, Inc. buildingservices
Bentley Structural   Modeler v8i Bentley Systems, Inc. structural
Bentley speedikon V8i   (SELECTseries4) Bentley Systems, Inc. architectural
Bimshare Perfect Blue B.V. modelviewer
CAD/QST TQS Informática Ltda. structural
CADS Planner Electric Kymdata Oy buildingservices
CADduct MAP Software buildingservices
CADiE Sähäkkä Cad-Quality Oy buildingservices
CADmep+ MAP Software buildingservices
CSiBridge Computers and Structures, Inc. (CSi) structural
CYPECAD CYPE Ingenieros, S.A. structural
Constructivity Model   Editor Constructivity.com, LLC generalmodeling
Constructivity Model   Server Constructivity.com, LLC dataserver
Constructivity Model   Viewer Constructivity.com, LLC modelviewer
CostOS BIM Estimating Nomitech constructionmanagement
CostX Exactal Technologies   Pty Ltd constructionmanagement
DDS-CAD Architect Data Design System ASA architectural
DDS-CAD BIM-Enhancer Data Design System ASA modelviewer
DDS-CAD Construction Data Design System ASA constructionmanagement
DDS-CAD MEP Data Design System ASA buildingservices
DDS-CAD Viewer Data Design System ASA modelviewer
DProfiler The Beck Group / Beck Technology constructionmanagement
Dalux BIM Checker Dalux modelviewer
Dalux Building View Dalux modelviewer
DaluxFM Dalux facilitymanagement
Design Master   Electrical Design Master Software,   Inc. buildingservices
Design Master HVAC Design Master Software,   Inc. buildingservices
Design Master Plumbing Design Master Software,   Inc. buildingservices
Digital Project Gehry Technologies architectural
DuctDesigner 3D QuickPen buildingservices
ECCO Toolkit PDTec GmbH developmenttools
EDMserver Jotne EPM Technology AS dataserver
ETABS Computers and Structures, Inc. (CSi) structural
EcoDomus FM EcoDomus facilitymanagement
EcoDomus PM EcoDomus constructionmanagement
EliteCAD AR Roland Messerli AG   Informatik architectural
FEM-Design Structural Design Software in Europe AB / StruSoft structural
FME Safe Software Inc. geographicinformationsystem
FZK Viewer Karlsruhe Institute of   Technology modelviewer
FaMe Facilities Management   Software GmbH facilitymanagement
GALA Construction   Software GALA Construction   software constructionmanagement
GTX Gehry Technologies architectural
HOOPS Exchange Tech Soft 3D developmenttools
Horizontal Glue Horizontal Systems,   Inc. dataserver
IDA ICE Equa Simulation AB buildingperformance
IFC BIM Validation   Service Digital Alchemy other
IFC Engine DLL TNO developmenttools
IFC Engine Viewer TNO modelviewer
IFC File Analyzer National Institute of Standards and Technology   (NIST) modelviewer
IFC Model Exchange for   Microsoft Visio Digital Alchemy other
IFC Quick Browser GEM Team Solutions GbR modelviewer
IFC SDK Centre Scientifique et Technique du Batiment (CSTB) developmenttools
IFC Takeoff for Microsoft Excell Digital Alchemy constructionmanagement
IFC Toolbox Eurostep Group AS developmenttools
IFC-to-RDF Web Service UGent SMARTLAB architectural
IFC2SKP plugin SECOM CO., LTD. / Secom IS Lab modelviewer
IFCsvr ActiveX   Component SECOM CO., LTD. / Secom IS Lab developmenttools
ISY Calcus Norconsult   Informasjonssystemer AS constructionmanagement
IfcGears Bauhaus Universität   Weimar developmenttools
IfcOpenShell Krijnen, Thomas developmenttools
IfcWebServer Ismail, Ali dataserver
InfoCAD InfoGraph GmbH structural
MORADA SMB AG facilitymanagement
MagiCAD Progman Oy buildingservices
NTItools Arkitekt   (Revit plug-ins) NTI Nestor AS architectural
NTItools Konstruksjon   (Revit plug-ins) NTI Nestor AS structural
Navisworks Autodesk, Inc. constructionmanagement
Nemetschek IFC Viewer Nemetschek Deutschland   GmbH modelviewer
Onuma System Onuma, Inc. other
Open IFC Tools Bauhaus Universität Weimar / HOCHTIEF AG developmenttools
PipeDesigner 3D QuickPen buildingservices
RFEM Ing.-Software Dlubal   GmbH structural
RIUSKA Granlund buildingperformance
ROOMEX Granlund other
RSTAB Ing.-Software Dlubal   GmbH structural
Raumtool 3D SOLAR-COMPUTER GmbH buildingservices
Real Estate Vizelia facilitymanagement
Revit Architecture Autodesk, Inc. architectural
Revit MEP Autodesk, Inc. buildingservices
Revit Structure Autodesk, Inc. structural
SAP2000 Computers and Structures, Inc. (CSi) structural
SDS/2 Design Data structural
SOFiSTiK Structural   Desktop (SSD) SOFiSTiK AG structural
SPACE GASS SPACE GASS structural
SPIRIT STI / SOFTTECH architectural
ST-Developer STEP Tools, Inc. developmenttools
SUperPlan Deliver Simulation Ltd constructionmanagement
ScaleCAD Jidea Ltd. structural
Scia Engineer Nemetschek Scia structural
SmartKalk Holte Byggsafe AS constructionmanagement
Solibri Model Checker Solibri, Inc. modelviewer
Solibri Model Optimizer Solibri, Inc. other
Solibri Model Viewer Solibri, Inc. modelviewer
SolidWorks Premium Dassault Systèmes   SolidWorks Corp generalmodeling
Space Layout Editor for Microsoft Visio Digital Alchemy other
SteelVis National Institute of Standards and Technology   (NIST) structural
StruCad AceCad Software Ltd. structural
StruWalker AceCad Software Ltd. modelviewer
Structural Modeler V8i Bentley Systems, Inc. structural
Synchro Professional Synchro Ltd. facilitymanagement
TRIRIGA Facilities TRIRIGA Inc. facilitymanagement
Tekla BIMsight Tekla Corporation constructionmanagement
Tekla Structures Tekla Corporation structural
Tilt-Werks Tilt-Up Design Systems, LLC structural
Tricalcar Arktec, S.A. structural
Trimble Design Link QuickPen buildingservices
Vectorworks Architect Nemetschek Vectorworks,   Inc. architectural
Vico Office Suite Vico Software, Inc. constructionmanagement
VisualARQ Asuni CAD, S.A. architectural
Ziggurat Ziggurat Systems Ltd. generalmodeling
bocad-3D bocad Software GmbH structural
cBIM Manager Asite Solutions Ltd. dataserver
cadwork wood cadwork architectural
dRofus Nosyko AS other
ifc-dotnet Sproat, Ian developmenttools
nova Plancal GmbH buildingservices
simplebim Datacubist Oy modelviewer
simplebim.Developer Datacubist Oy developmenttools
ssiIFC – Rhino 3D Smart Structural Interpreter GeometryGym structural

Hjortshøj, den 08.01.2013

Christian Bolding

Hvordan vender vi tendensen I byggeriet:

10. november 2012 in Informationshåndtering, Projekteringsmetodikker, Samarbejdsformer

Hvordan vender vi tendensen I byggeriet:

Med nærværende skrift vil jeg forsøge helt overordnet, at beskrive nogle af de betydeligste problemer med det byggeri vi kender i dag og hvordan vi gennem digitalisering af byggeriet, kan opnå både produktivitetsfremgang i alle byggeriets faser og gennem denne digitalisering opnå en langt større optimering af vort energiforbrug og gennemførelsen af bæredygtighed i byggeriet.

Nærværende skrift er inspireret af det indlæg som Patrick MacLeamy holdt den 2. september 2009, i forbindelse med ”High Performance Building Congressional Caucus”.

Især Patrick MacLeamy´s tanker om ”BIM – BAM – BOOM” har inspireret til nærværende skrift, og kan sagtens tilpasses til den digitale udvikling af byggeriet, vi har i DK i dag.

Byggeriet:

Desværre har byggeriet i DK ikke holdt trit med både den nationale og den globale efterspørgsel efter høj kvalitet og høj ydeevne i byggeriet, til overkommelige priser.

Selv om bygninger er et af de mest forarbejdede produkter i vort samfund i dag, har bygge-branchen ikke haft de samme gevinster i produktivitetr og kvalitet som de øvrige produktionsbaserede sektorer i vort samfund.

Statistikker om produktiviteten i samfundsproduktionen viser desværre, at byggebranchen reelt har mistet produktivitet i de sidste flere årtier, sammenlignet med de øvrige producerende samfundssektorer.

I samme periode, har landbruget, industrien og stort set alle andre dele af vores samfunds-produktion støt øget produktiviteten, med en større materiel levestandard til følge. Kontrasten mellem udførelsen af bygninger og industrielt forarbejdede produkter er endnu mere slående i området; ansvarlighed for det præsterede produkt.

Vi har alle købt produkter med en fabriksgaranti, for såvel funktionen som kvaliteten af produktet.

Der findes talrige eksempler på produkter, hvor den der har udført produktet udviser en stor ansvarlighed for produktet og er så sikker på produktet, at man giver omfattende garantier til den der køber og bruger produktet. I modsætning hertil findes der ingen fornuftig og konstant forbedrede sæt af standarder for bygningens ydeevne og kvalitet i dag, vi er meget langt fra at have et byggeri, hvor de der planlægger, projekterer og udfører byggeriet kan garantere for funktion, tekniske egenskaber og den udførte kvalitet.

De aftalerammer der i dag er gældende for byggeriet justeres med ca. 20 års mellemrum og er baseret på brancheaftaler der blev udviklet kort efter 2. verdenskrig (altså for ca. 60 år siden).

Den jura der anvendes i forbindelse med byggeriet er baseret på juridiske antagelser, der er udviklet omkring 1960!!

Bygningerne forbruger 40 % af samfundets energi om året – mere end biler og alle andre transportformer, tilsammen.

Endnu har vi ikke konsekvente, færdigudviklede standarder til at bygge på en energimæssig måde, der sikrer bygningernes optimale energimæssige ydeevne, i hele byggeriets levetid. Det sørgelige resultat for samfundet er, at bygninger koste meget mere end de burde, udføres langt mindre effektivt end nødvendigt og koster samfundet en alt for stor en del af vort samlede nationalprodukt.

Desværre er byggeriet i de andre industrilande ikke væsentlig forskelligt fra udviklingen i DK. Vi kan alle forsøge at forestille os, at hvis byggeriet fik samme produktivitetsfremgang som resten af de produktionsbaserede sektorer og dermed samlet belastede samfundsøkonomien mindre, var der mulighed for at tilføje servicefagene nogle af de midler som de efterlyser for at holde niveauet på velfærden i vort samfund.

Byggeriet fylder 15 – 20 % i vores samfundsøkonomi, så en produktivitetsfremgang i byggeriet, vil have en stor afsmittende effekt på alle dele af samfundet.

Udviklingen af BIM:

Udviklingen af begrebet BIM (Building Information Modeling), en metode til levering af informationer i en virtuel model, indeholder potentialet til at ændre byggeriet i så væsentlig grad at vi står overfor et paradigmeskifte i byggeriet, der ikke er oplevet siden renæssancen.

I generationer har arkitekter og ingeniører planlagt, kreeret og projekteret bygninger (der jo er i 3D) på papir, et 2D medium.

Metoden har været ”dobbelt retvinklet projektion”, en informationsmetode der blev færdigudviklet omkring 1750.

Denne metode medfører en proces, hvor byggeriets tænkes i 3D og beskrives i 2D, for derefter at blive fysisk udført i 3D på grundlag af en fortolkning af informationerne i 2D.

Denne proces indeholder store fejlmuligheder og fører til konflikter både under planlægningen, projekteringen, udførelsen og driften.

For nogle få årtier siden begyndte arkitekter og ingeniører at bruge computere til planlægning og projektering af byggeriet, først i 2D og siden i 3D.

I de seneste 15-20 år har udviklingen været fokuseret på at få metode og værktøjer (software) udviklet til en virtuel modellering med objekter (læs: bygningsdele og installationsdele) og ikke tegning med streger, som er vores tradition siden renæssancen.

Hvorfor skal vi ikke bruge streger der symboliserer en fysisk bygningsdel, men objekter der virtuelt informerer om en fysisk bygningsdel – svaret burde være indlysende.

Udviklingen af ”BIM værktøjer” tillader nu at vi på en lettere måde kan levere geometriske og alfa numeriske informationer i de objekter som vi har brugt til at skabe (modellere) en virtuel model af det kommende byggeri.

Hvor vi tidligere havde et sæt tegninger og nogle beskrivelser som informationsgrundlaget for det kommende byggeri, har vi nu en ”bygningsmodel”.

Hvad er så en bygningsmodel?

Hvis vi ikke var byggefolk, der er vant til at tænke dybt traditionelt, ville vi måske forklare det som en ”virtuel prototype” af byggeriet – sådan har man forklaret det i flyindustrien, som ikke ville drømme om at bygge fly på grundlag af 2D informationer (og det er vi altså ret mange der er noget så glade for).

Bygningsinformationsmodellen (3D modellen) hjælper til at sikre at de mange tusinde dele et moderne komplekst byggeri består af, passer sammen.

Det lyder dybt naivt, men det er en kæmpenyhed, som metoden fra renæssancen aldrig har været god til, måske fordi metoden blev skabt til betydelig mindre komplekst byggeri.

Som udviklingen ser ud i dag, hjælper bygningsinformationsmodellen (eller blot kaldt bygningsmodellen) først og fremmest arkitekterne og ingeniørerne, men det virkelige potentiale og den helt store værdiforøgelse ligger i BIM metodens anvendelse i byggeriets udførelse og drift.

BIM:

Building Information Model / Bygningsinformationsmodellen:

Under forudsætning af bygningen har en levetid på 80-100 år eller mere, fordeler udgifterne sig nogenlunde som nedenstående, i en bygnings levetid:

Planlægning/Projektering: Udførelse: Driften og facilliteringen: Samlet:
1 kr. 9 kr. 90 kr. 100 kr.

Kan potentialet i BIM metoden ændre på denne fordeling, kan der spares milliarder om året i samfundet, penge der kan bruges på andre områder i vort samfund, i stedet for at blive ”brændt af” på et byggeri med for ringe produktivitet.

Mulighederne for analyser og simuleringer, meget tidlig i planlægnings og projekteringsprocessen, giver utrolige mulighed for at optimere omkostninger, tid, kvalitet og ikke mindst resurse- og energiforbruget både i produktionen af byggematerialerne og byggeriet, men også i driften af det færdige byggeri.

Anvendelsen af BIM understøtter analyser og simuleringer af bygningens ydeevne, meget tidligt i planlægnings og projekteringsprocessen.

Alene de forbedrede muligheder for at få et byggeri tilpasset til budgettet, burde få bygherrerne til at stå i en massiv kø foran de af byggeriets virksomheder der behersker BIM metoden.

Bygherren og rådgiverne har i bygningsmodellen en mere detaljeret og entydig dokumentation for, hvad der er udbudt, end det traditionelle udbudsprojekt.

Anvendelsen af BIM metoden medfører, at når den bygningsinformationsmodel der anvendes i udbuddet af byggeriet overdrages til entreprenøren, videreføres detaljeringen af informationerne i en produktionsinformationsmodel (eller blot kaldt en produktionsmodel), som beskrevet nedenfor.

BAM:

Building Assembly Model / Produktionsinformationsmodellen: Entreprenørerne har en ændret rolle i dag, i forhold til traditionen, mange fag er blevet ”master montører”, der sikrer at færdige (ofte meget komplekse) komponenter, monteres og sammenbygges korrekt.

Denne ændrede rolle kræver store mængder af entydige informationer, på det rigtige tidspunkt i byggeriet.

Man kan bruge en lidt forslidt Lean betragtning – byggeri sker kun når komponenten og informationerne om hvordan komponenten skal anvendes, er til stede samtidig.

Hvis vi kun har komponenten men ikke informationen – eller omvendt – bygger vi intet.

Entreprenørens rolle vil ændre sig ganske voldsom med entreprenørens anvendelse af BIM metoden, entreprenøren bliver ganske enkelt medprojekterende og skal have betydelige kompetencer i planlægning og projektering generelt og i BIM metoden og BIM værktøjerne i særdeleshed.

Hvis forudsætningen om at udførelsen er 9 gange dyrere end planlægning og projekteringen er realistisk, vil mulige besparelser i udførelsen have en tilsvarende større effekt for det færdige byggeri.

Erfaringer fra gennemførte BIM projekter i DK, men især erfaringerne fra udlandet, viser at der er virkelig mange penge at spare i udførelsesfasen.

Mange at de erfarne BIM brugere i udlandet mener man kan opnå besparelser på 25-30 % i udførelsesfasen, hvis BIM metoden blev implementeret 100% i planlægnings-, projekterings- og udførelsesprocessen og man kunne udnytte fordelene ved en BAM.

Lad os ikke stile for højt, men prøve at opnå ca. 10 % besparelse i udførelsen af byggeriet, bare ved at optimere planlægning, projekt, produktionsplanlægning og produktionsstyringen.

Hvad vil det betyde for fordelingen af omkostningerne fra planlægning af byggeriet til bortskaffelsen af den nedslidte bygning:

Planlægning/Projektering: Udførelse: Driften og facilliteringen: Samlet:
1 kr. 8 kr. 90 kr. 99 kr.

Hvad ville der egentlig ske, hvis vi kunne spare tilsvarende i planlægnings og projekteringsfasen:

Planlægning/Projektering: Udførelse: Driften og facilliteringen: Samlet:
0,9 kr. 8 kr. 90 kr. 98,9 kr.

Da planlægning og projektering er så lille en del af det, at eje og drive en bygning i mange årtier, er besparelser her ikke så afgørende på den samlede omkostning, som tilsvarende besparelser på udførelsen og driften.

I ovennævnte betragtninger er minimeringen af spildet gennem en anvendelse af ”Lean” og ”Last Planner System”, ikke medtaget – så besparelsen i udførelsesfasen kunne være større end beskrevet ovenfor.

Ved aflevering af byggeriet overdrages bygherren (i bedste fald) en række tegnings- og beskrivelsesmæssige dokumenter, som hans informationsgrundlag for facilliteringen, driften og vedligeholdet.

Dette driftsgrundlag er ofte af meget svingende kvalitet og det sker alt for tit, at bygherren må konstatere at han ikke har det optimale informationsgrundlag for at kunne agere økonomisk hensigtsmæssig i driftsfasen.

Mange bygherrer må gennem årene have tænkt – ”med de informationer jeg har fået, er driften af min bygning en umulig opgave”.

Hvis bygherren kunne få en revideret produktionsinformationsmodel til sin drift, ville gevinsten være stor – vi kunne kalde denne model for ”driftsinformationsmodellen” (eller blot driftsmodellen).

Udarbejdelsen og overdragelsen af en sådan model, vil medføre en samarbejde om data mellem rådgiverne og entreprenøren, som vi ikke har nogen synderlig stor erfaring med på nuværende tidspunkt.

I de lande hvor man er nået længst i BIM udviklingen, er bygherrerne begyndt at bruge BIM driftsmodellen til driften og facilliteringen af deres byggeri.

Erfaringen er yderst positiv, alt tyder på at det er i driften den helt store værditilvækst ligger.

BOOM:

Building Operation Optimization Model / Driftsinformationsmodellen:

Patrick MacLeamy´s betegnelse for optimeringen af driften i form af en driftsmodel der er en virtuel valid information af det byggeri der er udført, med alle nødvendige drift- og vedligeholds-informationer som intelligente informationer i det enkelte objekt, er BOOM.

Hvis forudsætningen om at driften koster 9 gange så meget som planlægningen, projektering og udførelsen, er besparelser her af væsentlig betydning for prisen på byggeriet i dens levetid.

Hvis vi forstiller os BIM anvendt optimalt i planlægningen og projekteringen med betydelige optimeringer af materialevalg og energiforbruget til følge, kan der nås kæmpebesparelser i driftsfasen.

Hvis anvendelsen af BAM i udførelsen kan medvirke til langt mere valide driftsinformationer og vi dertil føjer, at bygherren, der nu er konverteret til at være ”driftsherren”, kan tilrettelægge sin facillitering og drift på en produktiv måde ved anvendelsen af driftsmodellen, så har vi en gevinst der er meget stor.

Lad os være meget forsigtige i vort skøn og lad os antage, at en 100 % implementering af BIM metoden i alle byggeriets faser og hos alle byggeriets aktører, giver os en besparelse i driftsfasen på ca. 20 %, hvilket vil betyde:

Planlægning/Projektering: Udførelse: Driften og facilliteringen: Samlet:
1 kr. 8 kr. 72 kr. 81 kr.

Vi har altså opnået en besparelse på ca. 20 % ved at tænke os om, bruge en fornuftig metode og anvende teknologisk højt udviklede værktøjer – er det ikke værd at gå efter?

Sammenlagt snakker vi om milliarder af kroner i besparelse – har nogen mistet noget?

Nej! – men mange har måttet ændre deres holdning til, hvordan man tænker, kreerer, planlægger, informerer, udfører og driver byggeri.

Bygningsrenovering / Energirenovering:

Ovennævnte er ganske interessant, men det er jo kun set ud fra et synspunkt baseret på nybyggeri.

Nybyggeri er ikke så interessant som renovering af eksisterende byggeri, da mængden af eksisterende byggeri der skal renoveres, er større end mængden af nybyggeri.

I et senere skrift på nærværende blog (openBIMforum), vil jeg redegøre for mine synspunkter angående BIM og bygnings- og energirenovering.

Sammenfatning:

Sammenfattende mener jeg, at det virkelige potentiale i BIM skal ses som sammenhængen i hele bredden af byggeriets faser og værdiskabelsen hos alle byggeriets aktører.

Mange gode kræfter arbejder på at få værdiskabelse i den del der ikke giver den største mulighed for værdi, projekteringsfasen.

Ved at se på hvordan man generelt bruger BIM lige nu, er det mit indtryk at det på en forholdsvis let måde er muligt at hente værdi ud af BIM metoden anvendt i de første kreative faser i processen – det vil være en af de nemmeste værdier at hente, men det kræver en holdningsændring og derfor er det muligt at denne del af paradigmeskiftet tager mange år.

Det vi skal sikre os er bygninger der er smukke, velfungerende, energieffektive, økonomiske overkommelige, holdbare og lette at drive.

BIM som BIM – BAM – BOOM kan være medvirkende til at opnå det byggeri vi ønsker os og har behov for, på en betydelig mere produktiv måde.

Hjortshøj, den 03.11.2012

Christian Bolding